Klassisk fusion på Filosoffen, Odense
Årets anden BRO-koncert fandt sted den 24. maj. Denne gang kunne et veloplagt publikum på Filosoffen høre det originale ensemble Morten Kargaard Origin Septet spille et koncertprogram, hvor klassisk musik møder både rytmisk musik og folketoner.
Guitarist Morten Kargaard skriver musikken til septetten, der i 2022 fejrer ti års jubilæum. Foruden Kargaards guitar består septetten af obo/engelskhorn, trompet/flygelhorn, violin, bratsch, cello og kontrabas.
Det spilletekniske niveau er skyhøjt og det musikalske indhold stort og rummeligt. Stilen er svær at beskrive - hvilket i vores optik er et kompliment! - og ensemblet undgår da også at sætte 'etiketter' på musikken. Lyt i stedet til uddrag af musikken i denne lille video produceret af Frederiksberg Lokal TV:
BRO-koncerterne er støttet af Odense Kommune og Statens Kunstfond.