H.C. Andersen får under sin Spaniensrejse i 1862 mulighed for at besøge byen Tanger i Marokko, der ligger blot 40 km i fugleflugt fra det sydligste punkt i Spanien.
Et besøg i Afrika, som han kalder det.
Andersen bor hos den engelske ambassadør og hans danske kone i et smukt palæ ved kysten. Her sidder han en sen eftermiddag på terrassen, med en vrimmel af fiskerbåde ude i Gibraltarstrædet som baggrund, og ryger en cubansk cigar, en ægte havaneser. Røgen opløser sig i den vindstille, varme luft. Ud af røgen kommer der et mini-eventyr:
“Paa Cuba stode de sorte Piger og skare Tobaksplanter; Øinene skinnede som Stjerner, men stærkest skinnede de hos hende, den Yngste. En Kongedatter var hun fra det hede Afrika, nu Slavinde paa Vestlandets store Ø.
Paa Bladet, hun skar af Tobaksplanten, faldt en Taare; der er en Sjæl i en Taare, en Sjæl kan aldrig døe, og denne rummede Barndomsminder, Længsel og Sorg. Bladet rullede, – den brune Mumie kaldtes en god Cigar.
Det var netop den, jeg her paa Afrikas Kyst havde tændt; den dampede, Røgen bølgede, et lille Skyland, en Drømmeverden. Hvad laae deri? En Sjæl, en Taare fra Afrikas Datter.
Den løste sig, den løftede sig i hendes Fædreland, svang sig over Atlasbjergene til det ubekjendte, indre Land. Sjælen i Taaren var fri i Tankens Hjemland!”
Et socialpolitisk manifest
Fortællingen er en lille genistreg og et socialpolitisk manifest fra digterens side. Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke fangede det politiske element de første par gange, jeg læste denne lille fortælling. Det tror jeg heller ikke mange af Andersens velyndere i Danmark gjorde, når de læste hans rejseskildring fra Spanien. Det var måske godt det samme, for deres familieformuer kunne nemlig ofte, direkte eller indirekte, tilskrives handel med slaver eller, i det mindste, produktion baseret på slavearbejde. Direktøren for den mægtige fond Ad usos publicos, der i 1822 sendte den unge Andersen i latinskole, var Danmarks største slaveejer med hele fire plantager på Sankt Croix.(1)
Konteksten for fortællingen
I denne, som i mange andre af H.C. Andersens fortællinger, er der en universel menneskelig kerne. Den raffinerede måde den her bliver serveret på, bliver endnu tydeligere, hvis vi tager datidens kontekst i betragtning:
1. - Danmark havde ved lov afskaffet handlen med slaver allerede i begyndelsen af 1800-tallet. I offentligheden debatterede man i de efterfølgende årtier dog fortsat de humanitære aspekter af slavearbejde og de økonomiske konsekvenser ved et forbud. Andersen skrev et kritikerrost romantisk drama i 1839, Mulatten, hvor slaveriet i de danske kolonier i Vestindien var et af omdrejningspunkterne.
På tidspunktet for Andersens Spaniensrejse var slaveriet de facto afskaffet i en lang række lande i Europa, blandt andre England (1834) og Danmark (1848), mens man i de spanske kolonier fortsat benyttede sig af slavearbejde. De humanistiske strømninger, der begyndte under oplysningstiden, havde omsider sejret i Nordeuropa, men ikke alle i samfundets højere lag var tilfredse med denne mere humane omlægning af samfundsøkonomien.
2. - Netop den utilfredshed havde ført De Forenede Stater ud i en borgerkrig, der rasede på det tidspunkt, hvor Andersen skrev på terrassen i Tanger. Selvom nyhederne dengang var længere tid undervejs, kan man godt forestille sig, at Andersen, der ovenikøbet boede hos den engelske ambassadør, havde et vist kendskab til situationen i Amerika. Slaveriet blev dér ophævet ved lov i 1863, men borgerkrigen varede helt til 1865. På Cuba, som stadigvæk var en spansk koloni, ophørte slaveriet først i 1886.
3. - Selvom tobakkens historie rækker helt tilbage til tiden før Columbus, er det først fra begyndelsen af 1800-tallet, at en selvstændig cubansk tobaksproduktion rigtigt vinder terræn. Igennem århundreder har man eksporteret tobaksblade i sække, men nu bliver man klar over, at en cigars holdbarhed bliver længere, hvis den rulles umiddelbart efter høsten af bladene. I 1859 er der hele 10.000 tobaksplantager på Cuba og adskillige prestigefyldte mærker, hvoraf flere stadigvæk eksisterer i dag.
Henover midten af 1800-tallet er cigarrygning for alvor på mode, ikke mindst i de højere sociale lag i Europa og USA. Der er en prestige forbundet med at ryge ægte cubanske cigarer. De mange forskellige cigar-brands kappes om at tiltrække kunderne med kunstfærdige logos og cigarkasse dekorationer.
Andersens fortælling i et nyt lys
Så - når Andersen tænder sin cubanske cigar, følger han tidens mode. Han er en mand af sin tid - i selskab med det gode borgerskab fra både Europa og USA. Han tænder også sin cigar fuld bevidst om, at den er produceret i et land, hvor en stor del af arbejdsstyrken er slaver.(2)
Med den kontekst for øje, prøv at læse fortællingen en gang til, eller lyt til Anna Wierød, når hun reciterer teksten til tonerne af en cubansk populærmelodi.
1) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ernst-schimmelmann-1747-1831
2) I virkeligheden blev den cubanske cigar produktion blev fortrinsvis udført af fattige immigranter fra Kanarieøerne
