H.C. Andersens beskriver kort i sin rejsebog en gruppe af romaer, der bliver fotograferet i Løvegården i Alhambra. Et fotografi der matcher Andersens beskrivelse findes stadigvæk, men hvem var personerne på fotografiet?
Første gang jeg for alvor hæftede mig ved H.C. Andersens korte omtale af roma-gruppen i Løvegården i Alhambra [se artiklen her ] var jeg egentlig blot interesseret at vide, om der stadigvæk fandtes fotografier fra den omtalte foto-session. Det gjorde der som bekendt, nemlig to forskellige fotografier, hvoraf især det ene svarer til Andersens beskrivelse af roma-gruppen.
Den uendelige nysgerrighed
Internettet giver os mulighed for at gå på opdagelse i alle afkroge af historien og klodens geografi. Den research, der for 30 år siden ville have taget uger og formodentlig inkludere fysiske rejser, kan i 2024 afsluttes på få dage, uden anden hjælp end en computer. Det er klart, at disse fantastiske søgemuligheder ansporer ens medfødte nysgerrighed. Så da jeg havde fundet det omtalte snapshot fra Andersens spaniensrejse, dukkede næste spørgsmål hurtigt op; Hvem var personerne på fotografiet? Kan man finde navn og andre oplysninger på dem?
Det har en række kombinerede søgninger med forskellige søgerutiner delvist givet et svar på. Søgningerne førte mig samtidig ind på relevant diskussionsemne om hvorvidt de spanske kulturelle klichéer; tyrefægtning, flamenco, fiesta, siesta, mañana etc. i virkeligheden er skadelige for Spaniens omdømme (selvom de uden tvivl er gode for turismen)
Chorrojumo, den autentiske roma
Men tilbage til Charles Cliffords fotografi af roma gruppen. Manden i midten, med ansigtshud der ligner garvet læder, hed Mariano Fernández Santiago. Oprindelig smed af profession, men et særligt talent for branding. Mariano Fernández Santiago gik under tilnavnet Chorrojumo (chorro de humo = stråle af røg), sandsynligvis på grund af sin læderfarvede hud, og han blev en kendt skikkelse i Granada i den sidste del af det 19. århundrede. Chorrojumo udviklede en stereotyp, den eksotiske roma, som han præsenterede for turisterne i skikkelse af sig selv. Han blev en holden mand med sin roma-stereotyp, og fik med tiden mange efterfølgere.
Myten fortæller, at Chorrojumos kommercielle eventyr startede i 1868, da den berømte og anerkendte kunstmaler Mariano Fortuny y Marsal* under et ophold i Granada kom på den ide at portrættere Chorrojumo i et specielt farverigt kostume. Kostumet skulle fremhæve de helt særlige eksotiske træk ved romabefolkningen. Spanien oplevede siden begyndelsen af 1800-tallet en kulturel bevægelse, hvor landets mange nationale kulturelle særtræk og værdier bevidst blev fremhævet**, som et modtræk mod mange års fransk og italiensk indflydelse***. Chorrojumo i romakostume passede derfor fint ind i tidens ideer om den nationale identitet. Chorrojumo kunne således lancere sig selv som den autentiske, eksotiske roma, der var portrætteret af selveste Mariano Fortuny.
Udviklingen af et brand
Historien er god, men næppe helt sand. De findes kun ét maleri af Chorrojumo, der er tilskrevet Mariano Fortuny, men det har slet ikke den høje tekniske kvalitet, som Fortuny’s mange andre malerier udviser. Desuden fortæller de to fotografier, som Andersen overværede tilblivelsen af, at Chorrojumo var i fuld gang med at posere som ‘autentisk roma’ allerede i 1862.
Men hvordan det end hænger sammen, så begyndte Chorrojumo på et tidspunkt at optræde for turisterne ved Alhambra paladset i Granada. Han videreudviklede gennem årene både kostume og romatype, kaldte sig selv for Romaernes konge og blev med tiden en anerkendt institution i byen. Flere kunstmalere malede portrætter af ham, fotografer tog billeder, og postkort med Chorrojumo som motiv blev produceret og sendt ud i hele verden. Politikere og royale lod sig fotografere sammen med ham. Det fortælles, at han ved en lejlighed tiltalte den tyske kejser Wilhelm den II i du-form og spurgte til kejserens familie. De var jo royale begge to. Den tyske kejser skulle øjensynligt have moret sig over episoden.
Manipulation af det ægte
Mariano Fernández Santiago, med tilnavnet Chorrojumo, døde i 1906, 82 år gammel. På det tidspunkt havde han allerede fået en masse efterfølgere som langsomt var ved at stjæle forretningen fra ham.
Meningerne om Chorrojumos virke som roma stereotyp er delte. Fortællingen om ham er blevet brugt som et eksempel på, hvordan turismen har været med til at skabe et forvrænget billede af romakulturen i Granada. Der er ingen tvivl om, at de mange malerier og fotografier af Chorrojumo langtfra repræsenterede den kulturelle og sociale virkelighed som Granadas romabefolkning levede i. På samme måde som de flamencofester der senere i 1950’erne blev arrangeret for de amerikanske filmstjerner i Sacromonte bydelen i Granada heller ikke var autentiske ‘fiestas gitanas’.
Det eksotiske Spanien bliver stadigvæk 'portrætteret' gennem forskellige kulturelle produkter, der er skabt udelukkende med tanke på den stadig voksende turisme.
På den anden side: Er det forkert at udnytte og manipulere et nationalt og kulturelt særkende, hvis det kan skabe en levevej, ovenikøbet for en marginaliseret befolkningsgruppe? Den kommercielle “udnyttelse” af Spaniens endemiske tonesprog har for eksempel ført til ny musik af stor skønhed. Det er romaernes flamenco et levende bevis på. Kommercialiseringen af den spanske folkemusik i de første Cafés Cantantes*** løftede på sigt romamusikken fra folkemusik og underholdning til kunstart.
Chorrojumo og alle hans efterligninger har gennem malerier, fotografier, litteratur og musik bidraget til at gøre romakulturen i Spanien synlig og interessant. Den entreprenante romakonge Chorrojumo har, på godt og ondt, været med til at brande det anderledes, eksotiske Spanien. Et brand, som stadig lever i bedste velgående - “Spain is different” - og som den spanske turisme stadig er bundet op på.
* https://en.wikipedia.org/wiki/Mariano_Fortuny_(painter)
** Udlandet havde også øje for det eksotiske Spanien. I musikken var den ‘spanske tone og rytme’ en inspiration for mange etablerede komponister fra Glinkas ‘Spanske ouverturer’ i 1847 til Bizets ‘Carmen’ i 1875.
*** I Spanien taler man om ‘Casticismo’, fra samme ordstamme som ordet ‘kaste’, der refererer til ens eget kulturelle ophav.
**** En form for varieté med sang og dans. Cafés Cantantes havde sin oprindelse i Frankrig, men spredte sig til hele Europa. Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken nord for København er den sidste eksisterende varieté i den tradition.
