Tanker om opera i børnehøjde

Generelle overvejelser

Så hvordan griber man det an? Ideen var at skrive en ny opera i børnehøjde og med 'opera', mener jeg med hele udtrækket af opera-klichéer; Ouverture, arier, sungne dialoger, recitativer, operakor, etc. Alt sammen elementer som de fleste børn (og voksne) ikke på forhånd kender eller har et forhold til. Så hvordan gør man det i børnehøjde?

Jeg kan stadig huske min egen første operaoplevelse som barn. Det, der gjorde oplevelsen stor, var netop alle de nye ukendte elementer; lyden af instrumenter jeg ikke kendte, sangere der med voldsomme stemmer sang i munden på hinanden, de iøjefaldende kostumer og, først og fremmest, det magiske fornemmelse af at befinde sig midt i en scenisk illusion, skabt af en masse mennesker på én gang. Sådanne konkrete tanker optrådte selvfølgelig ikke i mit barnehoved, da jeg sad i teatret. Men jeg kunne øjeblikkelig fornemme magien, og det kan jeg stadigvæk!

Jeg tror, at nysgerrige børn, med en sensibilitet overfor musik, vil have det ligesom jeg, da jeg oplevede en opera for første gang. De vil møde musikken med netop nysgerrighed. Derfra er det vores opgave, som scenekunstnere, at få en sådan nysgerrighed udmøntet i opmærksomhed. Sådan er det også, når man henvender sig til et voksent publikum. Jeg har derfor ikke været så bange for at præsentere børnene for noget, de ikke kender i forvejen. Det har, som udgangspunkt, gjort det hele meget lettere.

Operaen som en socialiserende faktor

Operaen (den kliché-fyldte opera) fra 1900-tallet var langt mere end kunst. Den var også, måske først og fremmest, en socialiserende handling. Musikfremførelser var ikke blot musik, men også musicking, som den newzealandske musiksociolog Christoffer Small definerede det; En socialiserende handling med musikken som omdrejningspunkt. Borgerskabet gik i operaen for at gøre forretninger, fremvise familiens giftefærdige døtre og i det hele taget socialisere sammen med sine ligemænd. Og så kunne man samtidig lige høre den der arie, som var på alles læber!

Den sociale faktor er også vigtig i Naturopera for børn og deres familier. Som titlen antyder, drejer det sig nemlig også om at skabe en socialiserende oplevelse for børnene, sammen med deres familie i bred forstand. Naturopera skal altså facilitere en god oplevelse for børnene, hvor de tilbringer en dag ude i naturen sammen med søskende, forældre og bedsteforældre, får frisk luft, får lært noget, alt sammen med musikken som omdrejningspunkt.

Musikkens karakter

Jeg har fra starten ment, at det er vigtigt at møde børnene (og deres familier) med et standhaftigt musikalsk udtryk. Et udtryk der vil noget og som ikke forsøger at please børnenes ører med et tonesprog, der ligner noget af det, de bliver bombarderet med dagligt. Her tænker jeg specielt på de storslåede produktioner á la Disney eller larmende tegnefilm i metermål. På den anden side har jeg ikke en skjult pædagogisk agenda overfor børnene. Og heller ikke noget ønske om at udsætte dem for et tonesprog, der er alt for eksperimenterende og abstrakt.

Den sociale faktor er også vigtig i Naturopera

Resultatet er vokset ud af sig selv (som kompositioner ofte gør). I Naturopera findes klassiske elementer fra operaens verden; kor, recitativer og hver figur har 'deres arie'. Samtidig har folkemusik og gamle sanglege sneget sig ind. Der er sågar et fjollet indslag med beatboxing, dvs. rap med mundtrommer. Alt sammen holdt i et tonalt harmonisk sprog, men ikke helt uden skarpe kanter! Ideen har været at skabe et håndgribeligt musikalsk fundament, som sangerne kan bruge til at fange børnenes opmærksomhed.

De musikalske figurer

Operaens dramaturgi baserer sig på 5 poster, der hver beskriver en specifik del af naturens kredsløb, fra frø til plante. I de 5 poster optræder forskellige musikalske karakterer:

• Den allestedsværende 'Vinden', som kommenterer forløbet: Mezzosopran

• Den praktiske Gunnar Gartner, der kører sin trillebør fra post til post: Tenor

• Bien, der bestøver Regnbueblomsten og sikrer kredsløbets beståen: Baryton

• Lærken, der sikrer frøspredning gennem fugleklatter: Fløjte

• Skyen, der vander jord og frø: Klarinet og basklarinet

• Muldvarpen, der sørger for, at jorden er lækker og chokoladekage-agtig: Baryton saxofon

• Solsikkekongen, der sørger for at holde en vis orden på tropperne: Melodica og trehuls-fløjte

Instrumenter udendørs

Valget af instrumenter har selvfølgelig været betinget af, at Naturopera skal opføres udendørs. Jeg har altid været fascineret af den sydeuropæiske tradition med små blæserorkestre, der spiller til byfester og lignende. I Spanien for 30 år siden kunne enhver bebyggelse, der kaldte sig selv for by, mønstre et kommunalt blæserorkester, der også spillede til tyrefægtning, og den ide har jeg bygget videre på. Blæserinstrumenter er pålidelige udendørs, og de er kraftigere og mere hårdføre end strengeinstrumenter, som violiner eller guitar. For at have lidt mere harmonisk råderum, og for at børnene skal have flere spændende instrumenter at se på, har jeg tilføjet en melodica til 'blæserorkester'-gruppen.

Børnene vil møde musikken med nysgerrighed

Ingen af instrumenterne i det lille orkester er akkord-instrumenter, og det åbner muligheder for at skabe et akkompagnement, der konstant er i bevægelse. Måske lidt mere krævende for musikerne, men forhåbentligt også spændende for publikum at lytte til. Jeg har, som sagt, lænet mig op ad traditionen med march- og by-orkestre. Nodebilledet ovenfor er et eksempel på netop en march.

Kom og vær med!

Naturopera for børn og deres familier spiller flere steder rundt om i landet i 2024-25.
Første runde bliver på Fyn på tre naturskønne steder:
  9. maj – Regissekilde ved Frørup (Nyborg Kommune)
  11. maj – Glavendruplunden på Nordfyn
25. maj – Skovsgård Gods på Langeland