'Solens spejl' hylder en række sanselige digte, som H.C. Andersen skrev på en rejse til Spanien i 1862.
'Solens spejl' er en samling Art Songs, der kombinerer forskellige kulturelle referencer og skaber en fusion mellem dansk og spansk kultur. Musikken i "Solens spejl" er en unik sammensmeltning af forskellige genrer og stilarter; Kompositioner og arrangementer kombinerer elementer af europæisk senromantik og tidlig flamencomusik med moderne eksperimenterende kompositioner. Resultatet er et lydunivers der bygger bro mellem forskellige tider, steder og kunstneriske udtryk.
Ve mig, mit Alhama!
'Ve mig, mit Alhama!' er sammensat af flere stykker forskellig musik, der alle relaterer til H.C. Andersens ophold i den spanske by Granada i efteråret 1862. Satsen begynder med to spanske renæssancesange omarrangeret af Poul Udbye Pock-Steen. Den sidste bliver sunget på en tekst som Andersen med al sandsynlighed skrev i forbindelse med sit besøg i byen. Andersens tekst er en parafrasering af en ældre engelsk oversættelse af den berømte spanske romance ¡Ay de mi Alhama!
Det hele munder ud i en enkel sang skrevet af Poul Udbye Pock-Steen til traditionelle polo-tekster og baseret på tidlige flamenco traditioner, 'A mi pena':
A mi pena y desengaño
ya no le encuentro consuelo
porque no puedo olvidar
lo mucho que yo te quiero
Que te soy indiferente
estoy notando en tus ojos
me vas a causar la muerte
por culpa de tus antojos
Sange om det muslimske Granadas fald
De to spanske renæssancesange, Qu'es de ti, desconsolado og Paseábase el rey moro er komponeret af henholdsvis Juan del Enzina og Luys de Narváez, og omhandler begge Granadas fald i slutningen af 1400-tallet. Den sidstnævnte sang er baseret på romancen med det berømte omkvæd: ¡Ay de mi Alhama! (Ve mig, mit Alhama!)
H.C. Andersens fascination af Granadas historie
H.C. Andersen var dybt fascineret af Granada og byens historiske rolle som den sidste bastion i det mauriske Spanien (fra 711 til 1492).
Andersen besøgte selvfølgelig også maurerpaladset Alhambra, som allerede dengang var et vigtigt turistmål. Besøget er beskrevet udførligt i digterens veloplagte rejsebog 'I Spanien' og i hans dagbøger. Her bliver han sandsynligvis inspireret til at skrive den danske version af den gamle spanske romance.
Under beskrivelsen af besøget på Alhambra omtaler Andersen flygtigt en episode, der på flere måder forbinder fortid og nutid:
Sigøjnerprinsen Chorrojumo
Da Andersen, i følge med rejsekammeraten Jonas Collin og en guide, er på vej op på den høj, hvor Alhambra-paladset ligger, bemærker han en gruppe højrøstede sigøjnere, der er på vej ned til Granada by. Guiden forklarer, at gruppen netop er blevet fotograferet af den kendte og velrenommerede engelske fotograf Charles Clifford i en af paladsets indre gårde. Charles Clifford rejste rundt i Spanien i de år, og var i byen netop i disse dage for at dokumentere sigøjnerkulturen og den nye flamencomusik, der var begyndt at blive populær rundt omkring i Spanien.
Gruppen af sigøjnere, der lod sig dokumentere af Charles Clifford, var ledet af Mariano Fernández Santiago med tillnavnet Chorrojumo, en lokal kendt skikkelse, der tjente til dagen og vejen ved at underholde turisterne med historier om Alhambra, og lade sig fotografere, som den ægte sigøjner han var.
Fotografierne af Chorrojumo og hans gruppe, der blevet taget netop den dag af Charles Clifford i Alhambra, få timer før Andersens ankomst, eksisterer stadigvæk, og kan ses i fotogalleriet og i denne video.
SOLENS SPEJL
Ve mig, mit Alhama! tilhører en samling af klassiske kunstsange for kammerensemble med tekster hovedsageligt af H.C. Andersen og med musik af forskellige komponister.
Sangene er optaget live i Nyvangskirken Kalundborg, Danmark.
Musikken i 'Solens spejl' er komponeret og arrangeret for en usædvanlig sammensætning af instrumenter: piano, marimba, romantisk guitar, tidlig flamencoguitar, klarinet, gaita (spansk folkemusikinstrument) og viola da gamba. Sangene synges af to klassiske sangere og en sanger, der bruger sangteknikker fra verdensmusikgenrer.
'Solens spejl' er baseret på en række quasi-modernistiske og sanselige digte som H.C. Andersen skrev under sin rejse til Spanien i 1862. Digten viser en række stærke kontraster; Syd-Nord, passion-ædruelighed, sensualitet-afholdenhed, ungdom-alderdom, nationalisme-globalt udsyn, protestantisme-katolicisme, liv-død m.fl.
Digten skiller sig markant ud fra resten af Andersens poesi og er på mange måder forud for deres tid, både i form og indhold. Digtene vakte ikke stor begejstring i Danmark, da de blev udgivet; de blev simpelthen betragtet som værende for dristige.
Videoen med en liveoptagelse af *Ve mig mit Alhama!' er blot én i en længere serie med fascinerende musiktemaer, og jeg kan anbefale at abonnere på Via Artis Konsort's video-kanal på Youtube.
