Forleden stoppede jeg op ved en vild grøftekant i Midtspanien på vej hjem efter nogle inspirerende dage med indspilninger og koncerter. Sådan en grøftekant, i al sin farverigdom, er voldsomt inspirerende og sætter hurtigt tanker i gang som flyvende frø fra mælkebøtter. Det er jo ikke sommer for ingenting!
EN GRØFTEKANT
Den europæiske kulturarv (og her tænker jeg selvfølgelig særligt på musikken) er som en grøftekant ved en forladt landevej et sted i Spanien; Mangfoldig, farverig, overdådig, anarkistisk, volatil, let antændelig, men umådelig inspirerende ...!
Ikke langt derfra suser den nye motorvej derudaf i en lige linje. Her er ingen brandfare og ingen blomster, for vandafledningssystemet er støbt i grå beton.
Er det mon et klart og illustrativt eksempel på æstetikkens (læs: tidernes) uafvendelige forfald? Endnu et tydeligt tegn? Det er i hvert fald et eksempel på, at man, i mange nye bygningsværker og konstruktioner af alle slags, ikke tænker natur eller æstetik og håndværk ind som brugbart arvegods fra en fælles kulturarv.
DET UFORUDSIGELIGE
Den vilde, utæmmelige natur kan give et klart billede af, hvad der er os i vente i kunsten. Hvis vi tør bevæge os ud på ukendte stier og småveje, så skænker det os noget i form af inspirerende, overdådig og givende skønhed. Eller ukontrolleret gru! Tør vi være nysgerrige omkring, hvor stien mon buer og hvilke nye oplevelser, den kan tilbyde os? Tør vi begive os ud på et eventyr, som måske kunne give os en oplevelse, vi aldrig slipper?
Her er ingen brandfare, for vandafledningssystemet er støbt i grå beton.
At give os fantastiske, inspirerende og ukontrollerede oplevelser er præcist det både naturen og kunsten kan. Alligevel nøjes vi ofte med det trygge og velkendte! Vi følger, uden de store forbehold, den rute som GPS'en angiver. Den rute er alt for ofte sammenfaldende med motorvejen!
Alligevel er det ofte de spontane ture, vi husker. Det er de ukendte territorier, som lokker - og af gode grunde. Lad os nyde vildskaben, spontaniteten, det ukendte og aldrig glemme at opleve noget nyt - En ny gren af den musik, vi kan lide at høre. En anden billedkunstner fra vores yndlingsperiode og den der digter, som man aldrig havde hørt om før, men som faktisk lød lidt spændende. For hvilke historier og smukke æstetikker kunne der måske vente os på rejsen af den snørklede sti, vi endnu ikke har turde begive os ud på.
TAG EN AFKØRSEL
Og det bringer os tilbage til udgangspunktet: Motorvejen er natur- og historieløs i sin (mangel på) æstetik og mangfoldighed.
Og jo, man kommer hurtigere fra A til B, men nogle gange er spørgsmålet vel, om vejen ikke er vigtigere end endemålet.
