At være både en del af klangen og den, der holder overblikket. ‘Skumringens time’ blev for mig en rejse mellem forskellige sider af det kunstneriske arbejde – fra musikken og rummet til menneskene og alt det, der får et projekt til at hænge sammen.
Når publikum bliver en del af rummet
‘Skumringens time’ er en intim teaterkoncert der spilles udendørs om aftenen. Publikum placeres i midten af en scene, som vi skaber sammen med naturen, mens tre sangere, en percussionist og en skuespiller bevæger sig omkring dem. Musik, tekst og bevægelse opstår forskellige steder, så publikum hele tiden må vende sig, lytte og opdage nye perspektiver.
Skumringens time handler om overgangen fra det lyse til det mørke og om at omfavne de mørke sider af livet i stedet for at skubbe dem væk eller nægte dem. Det er netop den overgang, forestillingen bevæger sig igennem.
Jeg er forperson for Opera Prætentiøs, en forening og et operakompagni, som medvirkede i de to forestillinger. For mig blev 'Skumringens time' i høj grad en oplevelse af at have flere hatte på. Jeg var både udøvende kunstner, ensembleleder og projektleder og havde samtidig mulighed for at bidrage med to kompositioner. Det var udfordrende, men først og fremmest givende at være med så mange steder i processen.
At være en del af klangen
I et lille ensemble med tre sangere, en percussionist og en skuespiller er der en særlig dynamik. Hver kunstner har sin egen funktion og er samtidig en del af en samlet musikalsk organisme. I 'Skumringens time' var der et særligt fokus på at lade sangerne være en del af det lydlige rum omkring skuespilleren. Hun var forestillingens bevidsthed, det menneske vi fulgte, mens sangerne og musikken blev til tanker, impulser og stemninger omkring hende.
Det var en spændende og forfriskende kunstnerisk opgave. At træde et skridt tilbage og være en del af helheden gav mig mulighed for at arbejde mere bevidst med overgange, samspil og det samlede udtryk – og med, hvordan musikken kunne understøtte det, der skete på scenen.
Den musikalske del af processen var samtidig et sted, hvor flere af mine roller mødtes. Jonas Kohl stod for hovedparten af kompositionerne, mens jeg bidrog med to af mine egne: én tidligere komposition og én, jeg skrev specifikt til forestillingen. Som ensembleleder – altså den, der var med til at samle de musikalske kræfter – kunne jeg samtidig arbejde med blandt andet klang, tempo og samspil.
Mellem det kunstneriske og det praktiske
Projektlederrollen fulgte med gennem hele processen. Ved siden af prøverne og det kunstneriske arbejde var der koordinering, mails, billetter, QR-koder og kontakt med ensemblet og de forskellige mennesker omkring projektet. Det blev en del af min hverdag at holde styr på de praktiske tråde og samtidig være tæt på den kunstneriske proces.
Jeg kunne godt lide at have overblikket, men det var særligt udfordrende samtidig at være udøvende kunstner. På mange måder kom de to sider dog til at understøtte hinanden. Fordi jeg selv var en del af det kunstneriske arbejde, kunne jeg mærke behovene indefra, samtidig med at jeg havde blikket på helheden.
Når stedet bliver en del af musikken
Vi spillede 'Skumringens time' i Permahaven, Sønderborg og H.C. Andersens Have, Odense. At arbejde udendørs betød, at vejret og stedet blev en del af den kunstneriske virkelighed. Vind kan ændre måden, stemmen bliver båret på, mens lys og temperatur påvirker både koncentration og nærvær.
I Permahaven kom regnen til sidst. Den blev næsten en del af forestillingen. Makeuppen trillede ned ad kinderne, og den maling, som skuespilleren var dækket af, blev sløret af vandet. Pludselig opstod der en følelse af, at vi selv blev en del af naturen. Regnen gav forestillingen en afslutning, man ikke kunne have planlagt sig til, men som næsten ikke kunne have været smukkere.
Det er noget af det særlige ved at optræde udendørs og på specifikke lokationer. Stedet og omgivelserne bliver ikke bare en baggrund, men en aktiv del af oplevelsen.
Det er nok det, jeg tager stærkest med mig: at de forskellige roller kan give hinanden noget. Det er krævende at have flere hatte på, men også sjovt og lærerigt. Jeg fik mulighed for at opleve både musikken, ensemblet og processen fra flere sider – og vil helt sikkert gøre det hele igen.
Christina Majbom Jelling Holm – producer, komponist og mezzosopran
-------
Skumringens time er produceret i samarbejde med Foreningen Ballhaus.
Billederne er taget i Permahaven i Sønderborg,
Fotograf Roberts Osis - www.robertsosis.dk - @robertsosis (Instagram)
