Naturopera for Børn og deres Familier, forårsæson 2025.
Her kan du finde oplysninger om tid og sted for forårets opførelser,
I slutningen af maj 2025 starter en ny sæson med Naturopera forestillinger. I foråret holder vi os til Fyn. Senere i efteråret skal forestillingen besøge en række smukke, mindre kendte steder i Sydjylland.
Men hvad er det nu lige Naturopera er?
Opera i naturen
Med Naturopera fortsætter Ballhaus og Via Artis Konsort med at afprøve nye formater for klassiske musikopførelser; Operaen er om natur og i natur! Operaen opføres udendørs i mindre kendte men fantastiske naturomgivelser. Musikken er nyskrevet i børnehøjde, og gamificering er et nøgleord. Operaen er nemlig formet som en skattejagt med poster i stedet for akter. Gåder og leg er en integreret del af operaens libretto, hvor vi bl.a. har søgt inspiration i gamle glemte sanglege.
Det vigtige sociale samvær
Udover vores ambitioner om at give børnene en kunstnerisk oplevelse på højt niveau ønsker vi at tilbyde børnefamilierne en mulighed for en indholdsrig udflugt i naturen for hele familien, inklusive større søskende og bedsteforældre!
Som titlen antyder henvender operaen sig altså ikke udelukkende til børnene. Den primære målgruppe er mindre børn i eventyrsalderen (3-10), men både musik og libretto har også noget for de lidt ældre søskende og de voksne.
Er det en rigtig opera? Dét spørgsmål, og mange andre, kan du finde svar på i denne Q&A. Du kan også læse om musikken i denne lille artikel.
Opførelsessteder i foråret 2025
- Stige Ø, Odense
Fredag den 30. maj klokken 11.00 og klokken 14.00
Mødested: Indgangen til Sortehusene
Postadresse: Stige Ø, Østre Kanalvej 1, 5000 Odense
Koordinater: Longitude 10.4305529594421 - Latitude 55.4556813109071
Man kan køre i bil næsten hele vejen. Bilen kan parkeres i vejkanten.
Terrænet kan godt være fugtigt på grund af højt græs. Tag evt. gummistøvler med!
- Davinde Sø området, Odense/Aarslev
Søndag den 1. juni klokken 11.00 og klokken 14.00
Postadresse: Lille Ibjerg Sø, Lille Ibjergvej 11A, 5792 Årslev
Mødested: Stensætningen overfor Lille Ibjerg Saunaklub og badebro.
Koordinater: 55°19'05.0"N 10°31'24.8"E
Bilen kan parkeres oppe ved vejen, hvor der også er et offentligt toilet. Gå ned af stien langs med søen, til I kommer til stensætningen på venstre hånd.
Terrænet kan godt være fugtigt på grund af højt græs. Tag evt. gummistøvler med! - Lørdag den 7. juni klokken 11.00 og klokken 14.00: Hollufgaard Slotspark, Hollufgårdsvej, 5220 Odense SØ
- Søndag den 8. juni klokken 16.00: Magelund Voldsted, Magelundvej 1, 5853 Ørbæk
- Mandag den 9. juni klokken 16.00: Magelund Voldsted, Magelundvej 1, 5853 Ørbæk
- Søndag den 15. juni klokken 15.00 MusikiKanten, Stenløse Bygade 14, 5260 Odense S