Rosenborg revisited - programnoter

'Rosenborg revisited' består af to dele:

DEL I

• Lyden af Rosenborg (lydbilleder i forskellige rum på slottet)

DEL II

• Batalla

• Recitativ “Som museumsvagter på dette slot”

• Melancholia delight

• Recitativ “I Melankoliens Anatomi”

• La Rosa

• Muy Linda

• Recitativ “Lad os fortsætte vores fornøjelige samtale”

• Skyernes vemod

• Musica est mentis
   

Batalla

'Batalla' (spansk for kamp) er en spansk barokform for orgel eller kor, som var meget populær i 1600-tallets Sydeuropa. Batalla er en slags programmusik. Kampen udspiller sig mellem to hære, men kan også symbolisere kampen mellem det 'gode' og det 'onde'!
Denne mere moderne udgave af en batalla er inspireret af de store gobelin'er i Riddersalen, der viser kampe og søslag i Skånske Krig 1675-79.

Melancholia delight

Når man taler om Christian den IV og musiklivet ved hoffet, falder tanken naturligt på den berømte engelske lutspiller og komponist John Dowland. Dowland forlod Danmark i tiden omkring Rosenborgs opførelse, men hans musik og den engelske stil fortsatte med at præge den nordeuropæiske musik langt ind i 1600-tallet. Dowlands sange, eller andre i samme stil, har sandsynligvis lydt på Rosenborg efter at han var rejst.
Dowlands musik var en del af den melankolibølge, der strømmede ind over Europa i begyndelsen af 1600-tallet. Melankoli dengang blev ikke set udelukkende som et onde, men snarere betragtet som en intellektuel tilstand, der udmøntede sig i forskellige udtryk. Fænomenet er beskrevet i en næsten 900 sider lang afhandling i tre dele ‘Melankoliens Anatomi’ af den engelske præst og forfatter Robert Burton. Værket udkom i 1621 og blev genoptrykt flere gange i løbet af 1600-tallet.
Del 1 af ‘Melankoliens Anatomi’ indledes med et digt, The Author’s Abstract of Melancholy, der præsenterer melankolien i sine mange forskellige former. Digtet danner basis som sangvers til Melancholia delight. Hent digtet med de danske noter i folderen med forestillingens tekster.

La Rosa

Christian IV var, som vi ved, begejstret for roser. Selve navnet Rosenborg er muligvis en reference til de mange forskellige roser Christian IV plantede i slotshaven.
Den delikate blomst har til alle tider været et symbol på skønhed og forgængelighed. Robert Burton citerer i sin afhandling et digt på latin om rosen, der bygger på et endnu ældre digt i den græske anakreontiske tradition af en ukendt græsk digter. Hent digtet og den danske oversættelse her.

Muy Linda

Flere roser og mere melankoli. Den franske renæssancedigter Pierre de Ronsard skrev et berømt digt om rosen, som mange franske skoleelever gennem tiderne har måttet lære udenad, Mignonne, allons voir si la rose.
Digtet er sat i musik af flere forskellige komponister gennem tiderne, bl.a. af den tyske komponist Richard Wagner.
Hent digtet her.

Skyernes vemod

Skyernes vemod er en musikalsk parafrase over dette storslåede digt af den danske forfatter Inger Christensen. Digtet rummer en stor mængde melankoli, og måske en særlig dansk form for melankoli. Skyernes vemod findes i Inger Christensen ‘Samlede digte’ (Gyldendal)

Musica et Melancholia.

I Melankoliens Anatomi analyseres sammenhængen mellem musik og melankoli. Ifølge Robert Burton var musik en vigtig katalysator for melankoli i sine forskellige udtryk, og samtidig et middel mod melankoli. Han beskriver i sin afhandling hvordan forskellige personer, og persontyper, reagerer på hver sin måde, når de hører musik; fra inderlig glæde til udadvendt raseri.
Dette lille digt på latin opsummerer afsnittet om musik og melankoli og afslutter vores lille forestilling.